Koordinator til Nordenta Service

VI MODTAGER IKKE LÆNGERE ANSØGNINGER TIL DENNE STILLING - Administrativ stjerne søges til dynamisk og kundevendt rolle i vores serviceafdeling
Har du et stort servicegen? Er du struktureret i dit arbejde og trives du med at samle trådene på mange og mangeartede opgaver?
Så har vi en spændende stilling til dig!
Vi søger lige nu en servicekoordinator, som kan sikre en drøneffektiv drift af vores serviceafdeling og være vores uvurderlige bindeled mellem kunder, serviceteknikere og vores kolleger i andre afdelinger.
Du vil arbejde fra vores kontor i Glostrup.
Dine primære opgaver bliver:
- Udarbejdelse og opfølgning på serviceaftaler
- Telefonbetjening og kundesupport
- Koordinering af serviceteknikere og planlægning af servicebesøg
- Fakturering og kreditering af serviceydelser
- Kundebetjening og sikring af høj kundetilfredshed
- Ad hoc-opgaver inden for service og administration herunder salg af reservedele
Det betyder en forventning til dig om, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for service eller teknisk support
- Er god til at kommunikere og kan skabe gode relationer til både kunder og kollegaer
- Er struktureret og kan holde overblik i en travl hverdag
- Har erfaring med ERP- systemer (er en fordel, men ikke et krav)
- Er serviceminded og løsningsorienteret
Til gengæld lover vi dig:
- Et fedt team, som glæder sig til at tage imod dig, hjælpe dig og som er fyldt med både professionalisme og godt humør
- En spændende og afvekslende hverdag i en dynamisk og toneangivende virksomhed
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for ansvar
- Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning
Hvis du tænker ”Det er lige mig, det der”, så sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt til ansogservice@nordenta.dk – vi læser dem nemlig løbende.
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at skrive til Tina Sørensen på tso@nordenta.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
OBS - Vi modtager ikke længere ansøgninger til denne stilling
Kort om Nordenta
Nordenta er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Vi leverer over 20.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, forskelligt udstyr og indretning samt det administrative IT-system al dente.
Ligeledes har vi eget laboratorie i Silkeborg samt en landsdækkende serviceafdeling og en stor kursusvirksomhed.
Nordenta udgør 140 medarbejdere på tre lokationer i Hørning, Silkeborg og Glostrup.
Nordenta er en del af den svenske LIFCO koncern, som ejer dentaldepoter i hhv. Danmark, Norge, Sverige og Baltikum.