Hold fast ved innovation: Fem fordele ved moderne universale adhæsiver

Producenter fortsætter med at forbedre dentale adhæsiver for at imødekomme klinikernes behov. Universale adhæsiver har især vigtige fordele m.h.t. ydeevne og brugervenlighed. Et godt universal adhæsiv bør have følgende egenskaber:
- Høj bindingsstyrke
- Kompatibilitet med din foretrukne ætsningsteknik
- Indiceret til direkte og indirekte restaureringer
- Evne til at binde til restaureringsmaterialer som glaskeramik, zirkonia, metal og komposit uden ekstra primer
Universale adhæsiver er alene af disse grunde overbevisende, men der er faktisk fem øvrige fordele, du måske ikke kender:
1. Radiopacitet: Skeln adhæsivlag fra spalter, porøsiteter og caries
De fleste universale adhæsiver er radiolucente. På et røntgenbillede kan det være svært at skelne mellem ophobninger af adhæsiv, sekundær caries, marginale spalter og porøsiteter under restaureringen, især i områder hvor det er svært at inspicere.
Radiolucens under en eksisterende restaurering kan føre til fejldiagnose – og potentielt invasiv overbehandling. For at afhjælpe dette problem tilsætter nogle producenter uorganiske radiopake fillerpartikler for at øge adhæsivets radiopacitet.
Uorganiske fillerpartikler kan dog øge viskositeten og påvirke materialets appliceringsegenskaber, hvilket gør håndteringen mere udfordrende. Desuden har fillerpartikler en tendens til at bundfælde over tid, hvilket kan påvirke produktets kvalitet negativt, hvis flasken ikke rystes grundigt før brug.

For at undgå potentielle problemer, se efter et universal adhæsiv med dentinlignende radiopacitet uden tilsætning af radiopake fillerpartikler. 3M™ Scotchbond™ Universal Plus Adhæsiv, for eksempel, bruger en nyudviklet radiopaque monomer, der forbliver homogent fordelt i adhæsivet og sikrer lav viskositet.
2. Adhæsion til cariesafficeret dentin: Understøtter minimalt invasive behandlinger
Flere og flere tandlæger anvender en minimal invasiv tilgange og søger måder at bevare så meget naturlig tandsubstans som muligt ved fjernelse af caries.
I de fleste tilfælde betyder dette at efterlade cariesafficeret, men fast dentin i bunden af kaviteten. Og i dybe kaviteter kan selv det bløde dentin tæt på pulpa efterlades.
For at gøre denne behandling succesfuld, skal der være en tæt forsegling omkring det cariøse væv. Forseglingen afskærer de resterende bakterier fra deres næringskilde og stopper cariesprocessen i at fortsætte.
Du kan heldigvis fortsætte med at fremstille minimalt invasive restaureringer og stadig anvende et universal adhæsiv. 3M™ Scotchbond™ Universal Plus Adhæsiv, for eksempel, er sammensat så det giver en stærk binding til både sund og cariesafficeret dentin samt forsegler cariesafficeret dentin ved at danne et klart defineret kontinuerligt hybridlag. Det betyder at tandlægen opnår fordelen ved et universal adhæsivs fysiske egenskaber og arbejdsgang samtidig med at sekundær caries forebygges.

3. BPA-derivatfri sammensætning: Imødegå patienters bekymringer
Som følge af den stigende debat omkring Bisphenol A i forskellige medier, leder patienter og tandlæger efter behandlingsmuligheder, der ikke involverer sammensætninger baseret på BPA-derivater, som BisGMA. For at give dine patienter maksimal tillid til de materialer, du bruger, så søg efter universale adhæsiver med en BPA-derivatfri sammensætning som Scotchbond Universal Plus Adhæsiv.
4. Fungerer som en primer ved indirekte restaureringer: Øg holdbarheden, effektiviser arbejdsgangen og reducer lagerbeholdningen
De fleste tandlæger er vant til at anvende en primer (f.eks. en silan) ved bonding til indirekte restaureringsmaterialer. Men dette trin kan faktisk elimineres, samtidig med at bindingsstyrken forbedres – med det rette adhæsiv.
Normalt indeholder dentale primere en koblingskomponent som silan, fortyndet med opløsningsmiddel. Silaner indeholder reaktive grupper, der øger bindingen mellem organiske og uorganiske materialer, dvs. tandsubstans og restaureringsmaterialet. Silaner kan yderligere forbedres ved at blive kombineret med forskellige funktionelle grupper, der forbedrer kompatibiliteten med forskellige polymerer.
For eksempel indeholder Scotchbond Universal Plus Adhæsiv en optimeret blanding af silaner, der gør det muligt for det at fungere som både primer og adhæsiv. Ud over de methacrylat-funktionelle silaner, der er til stede i dets forgænger, 3M™ Scotchbond™ Universal Adhæsiv, indeholder den nye sammensætning også aminofunktionelle silaner. Denne kombination giver gold standard bindingsstyrke til ætset glaskeramik.
Faktisk viste flere in-vitro-studier, at bindingsstyrken af Scotchbond Universal Plus Adhæsiv til ætset glaskeramik er sammenlignelig med den, man får med adhæsiver kombineret med en separat silan.

5. Kemisk og dualhærdende: Effektiviser proceduren, reducer lagerbeholdningen
Sure adhæsive sammensætninger som moderne universale adhæsiver, er ofte inkompatible med peroxid/amin initiatorer, der anvendes i kemisk og dualhærdende materialer som fx resincementer og kroneopbygningsmaterialer, fordi surheden kan hæmme afbindingen i interfasen til adhæsivet.
For at overvinde denne inkompatibilitet, skal en self-cure aktivator eller dual-cure aktivator typisk blandes med adhæsivet som et ekstra trin før applicering. Scotchbond Universal Plus Adhæsiv indeholder en lille mængde salt af overgangsmetal, der sørger for peroxid/amin initiator kompatibilitet og eliminerer behovet for en separat aktivator. Dog skal adhæsivet stadig polymeriseres med en polymeriseringslampe for at sikre maksimal ydeevne.
Scotchbond Universal Plus Adhæsiv har en ekstra fordel, når det anvendes i kombination med 3M™ RelyX™ Universal Resincement: Adhæsivet behøver ikke at blive lyshærdet separat, fordi den kemisk hærdende mekanisme i resincementen også hærder adhæsivlaget.
Det betyder, at adhæsivet kan fordeles optimalt under presset ved placering af restaureringen – og dermed undgå eventuelle pasningsproblemer forårsaget af ophobet adhæsiv, der er hærdet før placeringen af restaureringen.
Konklusion
Universale adhæsiver giver mange fordele, og nogle materialer er videreudviklet langt ud over en stærk binding.
Disse næste-generations materialer er sammensat til at imødekomme specifikke tandlægebehov, såsom radiopacitet eller understøtte minimalt invasiv tandbehandling. Af disse grunde er det værd at tage et frisk kig på universale adhæsiver – og hvordan de nyeste fremskridt kan hjælpe dig med at nå dine mål.
Referencer
1. 3M internal data: Interaction of an experimental universal adhesive with caries-affected dentin, C. Thalacker, H. Loll, B. Anich, K. Dede, J. Madden, A.S. Abuelyaman, B. Craig, J Dent Res 99 (Spec Iss A): No. 191, 2020
2. Optimizing glass-ceramic bonding incorporating new silane technology in an experimental universal adhesive formulation, C. Yao, M.H. Ahmed, L. De Grave, K. Yoshihara, B. Mercelis, Y. Okazaki, K.L. Van Landuyt, C. Huang, B. Van Meerbeek, Dent. Mater. 2021, 37, 894-90