/Files/Images/Logo/Nordenta logo 2026_version2_500x104.jpg

IT-support med mening

Gør en forskel for tandklinikker i hele landet
Bliv IT-supporter hos al dente software - også selvom din vej hertil ikke er klassisk IT

Hos al dente software A/S udvikler og supporterer vi et af Danmarks mest udbredte softwaresystemer til tandklinikker. Vores løsning håndterer alt fra patientjournaler og indkald til bogholderi og digital røntgen, og vi servicerer i dag flere hundrede klinikker i hele landet.

Nu søger vi en ny kollega til vores Supportafdeling.

Hvem er du?

Din baggrund er ikke det afgørende – det er din tilgang og din motivation.

Måske arbejder du allerede med IT-support.

Måske er du klinikassistent, tandplejer eller har en anden dental faglig uddannelse og brænder for systemdelen af arbejdet.

Måske sidder du i en administrativ funktion og er den, alle går til, når systemet driller.

Det vigtigste er, at du:

  • Har lyst til at sætte dig ind i et komplekst system
  • Trives med at hjælpe andre og skabe overblik
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Kan bevare roen, når andre mister den
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk


Du behøver ikke kende al dente på forhånd – vi sørger for en grundig og struktureret oplæring, så du bliver tryg i rollen.

Hvad bliver dine opgaver?

Du bliver en del af vores supportteam, hvor hverdagen er varieret og meningsfuld. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Yde telefonisk support (med mulighed for fjernopkobling)
  • Fejlsøge og finde løsninger
  • Rådgive om korrekt og effektiv brug af systemet
  • Undervise og guide forskellige brugergrupper

Du vil være i dialog med tandlæger, klinikassistenter, receptionister, bogholdere og samarbejdspartnere – og ingen dage er helt ens.

Hvem er vi?

Vi er fagligt stærke, engagerede og hjælper hinanden på tværs af afdelinger. Tonen er uformel, samarbejdet tæt, og vi prioriterer både kvalitet i arbejdet og trivsel i hverdagen.

Vi tager vores kunder seriøst – men ikke os selv alt for højtideligt.

Hos os får du:

  • Frihed under ansvar
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Grundig oplæring og løbende sparring
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til initiativ
  • Et stabilt og trygt arbejdsmiljø med ordnede forhold

Vi tror på, at man leverer bedst, når man trives – og vi gør os umage for at skabe en arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive.

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning og CV med titlen “IT-support” til job@aldente.dk.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Supportchef Kenneth Andersen på tlf. 4412 9580.

Vi glæder os til at høre fra dig.