/Files/Images/Logo/Nordenta logo 2026_version2_500x104.jpg

Dentalservicetekniker på Sjælland

Nordenta Service

Reparation, service, montering samt support af tandlægeudstyr på Sjælland.

Vi søger en dynamisk medarbejder til vores serviceafdeling, der - efter endt oplæringsperiode - selvstændigt kan og vil servicere og supportere vores kunder på Sjælland.

Tæt kundekontakt

Du skal primært reparere, servicere og yde support på dentaludstyr, som omfatter dentalopvaskemaskiner, autoklaver, tandlægestole, udstyr til hygiejne og sterilisation m.v. Arbejdet foregår bl.a. ude på tandklinikkerne, hvor du dels skal foretage regelmæssige servicebesøg, dels skal kunne hjælpe i akutte situationer, yde support samt montere nyt dentaludstyr, herunder dentalopvaskemaskiner.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med service og reparation af dentaludstyr
  • Du har solidt kendskab til IT
  • Du har en uddannelse som automekaniker/tekniker, elektromekaniker, elektriker eller lignende
  • Du kan kommunikere på engelsk
  • Du kan hurtigt tilegne dig ny viden og bruge den praktisk, når du skal løse problemer ude hos kunderne

Servicedelen er meget vigtig for den enkelte tandlæge, som forventer hurtig udrykning, hvis udstyret ikke fungerer. Derfor er det vigtigt, at du som person er fleksibel, positiv og klar til at tage en ekstra tørn, hvis situationen kræver det.

Derudover forventer vi, at:

  • du kan lide at have kontakt til andre mennesker
  • du kan klare stressede situationer uden at miste hverken overblik eller humør
  • du har kendskab til de mest almindelige computerprogrammer, herunder Windows-styresystemer
  • du har viden om netværk og opsætning af både hard- og software

Vi tilbyder

Et spændende job med stor indflydelse på egen hverdag i en meget spændende branche, der generelt er i vækst. Samtidig er udstyrsservice et vigtigt område for Nordenta, og du vil blive mødt af stor opbakning fra både dine nærmeste kollegaer og virksomheden i sin helhed. Du vil få en grundig uddannelse i service og reparation af de forskellige produkter i vores udstyrssortiment. Endelig tilbyder vi selvfølgelig gode vilkår med bl.a. pension og egen servicebil.

Interesseret?

Så send din ansøgning til Nordenta på ansogservice@nordenta.dk hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre.