Bliv Indkøbselev hos Nordenta
Er du nysgerrig på indkøb, logistik og handel – og vil du lære det i praksis i et stærkt team?
Vi søger en Indkøbselev til Nordentas indkøbsteam i Hørning. Som elev hos os får du en spændende hverdag, hvor du lærer indkøbsarbejdet i praksis og bliver oplært i at sikre, at vi har de rette varer på lager – i rette mængde, til rette tid og til den rette pris.
Du bliver en del af et velfungerende ungt team med dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig godt i gang. Hos os får du grundig oplæring, tæt sparring og en hverdag, hvor du stille og roligt får mere ansvar, efterhånden som du lærer opgaverne at kende.
Dine primære arbejdsopgaver
- Varebestilling og opfølgning på leverancer fra vores faste leverandører
- Kontrol af ordrebekræftelser
- Oprettelse og vedligeholdelse af varer og stamdata
- Bogføring af fakturaer
- Deltage i møder med leverandører
- Diverse ad hoc-opfølgningsopgaver
Vi forventer
- Du har interesse for indkøb, logistik og handel og har lyst til at lære mere om området
- Du arbejder struktureret og trives med at have styr på detaljerne
- Du er nysgerrig, engageret og klar på at lære nyt
- Du trives med at samarbejde og bidrager positivt til teamet
- Du kan begå dig på dansk og engelsk på brugerniveau – både skriftligt og mundtligt
- Du har færdiggjort eller er i gang med en relevant gymnasial uddannelse
- Du har interesse for IT og systemer
Vi tilbyder
- En spændende elevplads i en virksomhed, der vil fremad
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø med en jordnær og humoristisk tone
- Dygtige og engagerede kolleger, som gerne deler deres viden
- Grundig oplæring, støtte og sparring gennem hele elevforløbet
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En hverdag, hvor du bliver en del af holdet og får ansvar i takt med, at du lærer
- Frokostordning
Interesseret?
Har du lyst til at blive vores nye elev, så send din ansøgning til [email protected]
Vi gennemgår ansøgninger løbende og indkalder til samtaler undervejs, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Opstart i august. Har du spørgsmål? Kontakt Indkøbs- og logistikchef Per Jensen på tlf. 26 88 06 09
Om Nordenta
Nordenta er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Vi leverer over 20.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, forskelligt udstyr og indretning samt det administrative IT-system al dente. Derudover har vi eget laboratorie i Silkeborg, en landsdækkende serviceafdeling og en stor kursusvirksomhed. Nordenta beskæftiger ca. 115 medarbejdere på tre lokationer i Hørning, Silkeborg og Glostrup.