/Files/Images/Logo/Nordenta logo 2026_version2_500x104.jpg

Større frihed og effektivitet med stemmestyring

Stemmestyring i al dente
Af: Laila Rehmeier, Freelance tekstforfatter, artikel i Klinikejernes Magasin, september 2023 (Billederne i artiklen er taget til anledningen, derfor bærer behandleren ikke mundbind.)



PA-undersøgelser er en praktisk udfordring i langt de fleste tandlægeklinikker. Det kræver ofte både en tandplejer og en klinikassistent i rummet, med risiko for afbrydelser og forsinkelser.

For Haddy Njie, tandplejer hos PLUS1-klinikken i København V, er PA-undersøgelserne ikke længere en udfordring i hverdagen. Tværtimod. Hun har den seneste tid anvendt stemmestyring, en ny standardfunktion i al dente. Stemmestyring gør det muligt at registrere PA-værdier direkte i systemet via diktering gennem et headset.


Stemmestyring giver øget frihed

- Stemmestyring er banebrydende for min hverdag som tandplejer - og samtidig er det supernemt og brugbart, siger Haddy Njie.

- Jeg har ellers altid været vant til at skulle kalde på en klinikassistent, så jeg kunne få hjælp til registreringen af PA-værdierne. Men med al dentes stemmestyring er jeg helt selvkørende og kan planlægge undersøgelserne, som det passer mig. Det gør mig langt mere effektiv og giver mere arbejdsglæde, fortæller Haddy Njie.

Også Karin Jul Pedersen, direktør for PLUS1 tandlægeklinik, er begejstret for den nye funktion:

- Vi ønsker at have glade og tilfredse patienter og medarbejdere. Og stemmestyring hjælper os faktisk med begge dele. Patienterne oplever et større nærvær i undersøgelsen, og medarbejderne oplever en mere glidende hverdag.

Generelt om stemmestyring
  • Ingen opstartsudgifter og ingen binding.
  • Stemmestyring er en integreret del af journalen i al dente og er tilgængelig for alle.
  • Slip for vrid og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
  • Kræver kun et headset og en kort introduktion for at komme i gang.

Højere effektivitet gennem digitalisering

For Karin Jul Pedersen er det vigtigt, at klinikkerne følger den teknologiske udvikling og høster de fordele, der følger med øget digitalisering af arbejdsgange på klinikkerne.

- Jeg prøver altid at være fremsynet i forhold til, hvordan digitalisering af manuelle arbejdsgange kan understøtte hverdagen i klinikkerne. Vi skal forsimple og forenkle.

Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at vi skulle benytte stemmestyring. Jeg har mødt andre i branchen, der er skeptiske over stemmestyring generelt, men kan blot konstatere, at brugen af stemmestyringsfunktionen i al dente har medført ro og lethed for både behandlere og patienter.

- Vores PA-undersøgelser er nu langt mere effektive, da registreringen foregår direkte fra tandplejeren og ind i al dente-systemet. Det betyder, at patienterne enten kan få ordnet flere ting ved samme konsultation eller de kan komme hurtigere ud af tandlægestolen igen.

Som direktør for PLUS1 tandlægeklinik er det væsentligt for Karin Jul Pedersen, at digitaliserede arbejdsgange understøtter selve forretningen.

- Der bliver stillet meget høje krav til håndtering af data og kvalitet i branchen. Med god grund, naturligvis. Det stiller omvendt krav til kvaliteten af vores registreringer. Og her er stemmestyring faktisk en fordel for os, da det sikrer en ensartet registrering af højere kvalitet, da vi fjerner risikoen for fejl gennem flere involverede parter.

Stemmestyring er ikke kun en fordel for effektiviteten og kvaliteten på klinikkerne. Funktionen har også en afsmittende effekt på arbejdsglæden.

- Vores tandplejere oplever langt højere frihed og arbejdsglæde i deres hverdag, fordi de ikke længere behøver forstyrre eller vente på en kollega, så de kan få hjælp til registrering.

Intelligente funktioner er vejen frem

Udviklingen af intelligente funktioner, som stemmestyring fylder mere og mere i al dentes udviklingsafdeling, fortæller direktør for al dente, Michael Munk Jakobsen.

- Digitaliseringen af tandlægebranchen er i fuld gang, og med stemmestyring sætter al dente de højeste standarder for, hvor effektivt man kan omsætte manuelle arbejdsgange til direkte registreringer i systemet, og det er kun begyndelsen.

For Haddy Njie har stemmestyring været en meget positiv oplevelse og et godt eksempel på, hvordan digitalisering af arbejdsgange kan være en stor gevinst, når det er gjort rigtigt.

- Tidligere kunne PA-undersøgelserne godt være tunge at komme igennem. Så funktionen har virkelig været en gevinst, der letter min hverdag. Stemmestyring er så nemt - både at bruge i dagligdagen, men også at komme i gang med. Det krævede bare et headset og en ultrakort introduktion, så var jeg i gang. Og det virker bare - hver gang, fortæller Haddy Njie.

Support

Tlf. 87 68 16 39
Tlf. 43 58 44 39

Åbningstider

Mandag-fredag
Kl. 7.45-15.00

Ved systemnedbrud

Mandag-torsdag, kl. 15.00-16.30
Tlf. 87 68 16 16

Send os en sag