Få en sterilisation, der opfylder alle NIR-krav

En funktionel og gennemtænkt sterilisation er et must på en moderne tandklinik. Nordentas indretningskonsulenter kan hjælpe dig med at indrette din sterilisation lige efter bogen, så den efterlever gældende lovkrav og retningslinjerne i NIR og samtidig danner ramme om gode, sunde arbejdsrutiner. 

Herunder finder du eksempler på sterilisationer, vi har indrettet.

Få inspiration til indretning af den helt lille steril, den kvadratiske, den aflange og den store steril, der skal supportere mange klinikrum.

Din sterilisation bør:

Understøtte et godt hygiejneflow

– for at forhindre krydskontaminering.

Tage højde for optimale arbejdsstillinger

– da mange arbejdsgange gentages mange gange dagligt.
 

Tage hensyn til ganglinjer

– placér de forskellige funktioner i rummet, så personalet ikke går i vejen for hinanden eller skal gå unødigt
mange skridt.

Den kvadratiske sterilisation

Hvis du skal indrette en sterilisation i et kvadratisk rum, kan du med fordel lave en u-formet opstilling, der understøtter det cirkulære hygiejneflow.

Om den af viste sterilisation:

  • Supporterer 8 klinikrum.
  • Plads til 2 store autoklaver, 2 DAC autoklaver og 2 opvaskemaskiner.
  • God plads til opbevaring.

Den lille sterilisation - kræver kreative løsninger

I mindre klinikker med begrænset plads til rådighed til sterilisation, er det nødvendigt at tænke ud af boksen for at få plads til de ting, der er behov for i en moderne sterilisation.

Om den viste sterilisation:

  • Supporterer 5 klinikrum.
  • Har trods sin lille størrelse plads til 2 store autoklaver og 2 DAC, fordi vindueskarmen er taget i brug.
  • Har både overskabe og højskabe, der går til loft for at få mest mulig opbevaringsplads på få kvadratmeter.

”På de små klinikker skal vi ofte have gang i de kreative løsninger. På denne klinik tog vi vindueskarmen i brug for at få plads til to autoklaver i sterilisationen.”
Jens K. Petersen, Salgschef

Den store sterilisation

På en stor klinik med mange klinikrum er det også nødvendigt med en stor sterilisation for at sikre den nødvendige kapacitet.

Om den viste sterilisation:

  • Supporterer 17 klinikrum (10 klinikrum anvender Indgang A i toppen, og 7 klinikrum anvender Indgang B i bunden).
  • De 2 ind-/udgange (Indgang A og Indgang B) gør det muligt at have 2 spor til urent gods.
    De 2 urene spor mødes i det rene spor på bordpladen i midten, hvor godset klargøres til autoklavering, inden det flyttes til det sterile spor.
  • Har masser af opbevaringsplads i højskabe med "gennemræknings"- mulighed fra den tilstødende gang.
  • Har affaldssortering.

Tommelfingerregel:

Sterilisationen bør være mindst 12 kvm.


Men fortvivl ej, hvis du kun har lidt plads til rådighed. Vi kan komme med gode, kreative løsninger til at få det bedste ud af få kvadratmeter.

Tip:

Ekstra skabe giver centralt placeret lagerplads

Mange klinikker vælger at placere skabe til lagerplads i sterilisationen for at have lager centralt placeret på klinikken.

Med højskabe kan I udnytte pladsen i højden. De dybe, ruminddelte Favoritkøb-kasser fra Nordenta giver let adgang til produkterne – også bagerst på de øverste hylder.

Tip:

Lav plads til flere autoklaver

Sterilisationen på en moderne tandklinik skal ofte supportere mange klinikrum. Det kan ikke klares med én autoklave og én DAC.

Hvor mange I skal bruge, afhænger af mange forskellige faktorer på den enkelte klinik, bl.a. antallet af klinikrum og behandlere og hvordan I opbevarer instrumenter (kassetter eller ej).

Vi hjælper gerne med at få dine indretnings-drømme til at gå i opfyldelse
 

Står du over for en ny indretning eller en større renovering af din klinik? Eller kunne du bruge et godt råd til din nuværende indretning?

Så står vi klar til at hjælpe dig.

Nordenta har indrettet klinikker siden 1990, og vi hjælper gerne med at finde den løsning og det udstyr, der passer bedst til din klinik

Vil du blive klogere på de væsentligste aspekter af NIR med anbefalinger til velfungerende procedurer, velegnede produkter samt tips og tricks? Så kan du bladre igennem vores TEMA om hygiejne.