Fra batterifabrik til topmoderne tandklinik

Da tandlæge Anne-Mette Holm i sensommeren 2016 slog dørene op til sin nye tandlægeklinik ”Sundhedshuset Thy”, var det en drøm, der gik i opfyldelse. En drøm om at skabe sin egen klinik med de bedste rammer for både patienter og medarbejdere - men også et ønske om at etablere en klinik, der kan tilbyde alle behandlinger og rumme fremtidsmuligheder.

Den store runde skranke i hvidt Corian springer som noget af det første i øjnene, når dørene til "Sundhedshuset Thy" glider op. De store vinduespartier trækker naturen indenfor, og detaljer som LED lys på væggene, der imiterer solens stråler, fortæller, at vi her er kommet til en ganske særlig tandklinik.
Klinikken ejes af tandlæge Anne-Mette Holm, der tidligere har arbejdet i både privat og kommunal tandpleje, været tandlæge på Thule Air Base i syv år og siden 2010 haft egen klinik.

Sunhedshuset Thy - receptionSunhedshuset Thy - klinikrum

Tryghed i samarbejdet

Forinden åbningsdagen i september 2016 lå knap et års intensivt samarbejde med Nordenta, arkitekter og håndværkere for at transformere den gamle batterifabrik på Tigervej i Thisted om til en topmoderne tandklinik.

”Vi begyndte processen efter sommerferien 2015, hvor jeg besøgte Nordentas showroom i Hørning, og så var jeg tilbage i Hørning efter nytår for at tage de sidste beslutninger. Håndværkerne gik i gang i februar, og vi flyttede ind i september,” fortæller Anne-Mette Holm og fortsætter.
”Samarbejdet med Nordenta har været superfint. Kommunikationen har været god, og jeg har hele tiden kunnet få fat på indretningskonsulenten Peer, hvis der har været spørgsmål. Takket være de dygtige arkitekter, håndværkere, Nordentas servicetekniker og Peer, der også har deltaget i byggemøder, er det hele gledet let.”

Den knap 1.000 kvm. store bygning huser 12 klinikrum, der alle er udstyret med XO 4-2 units, et laboratorie, operationsrum og opvågningsstue, to kursuslokaler samt den største sterilisation, Nordentas indretningskonsulent har været med til at etablere.

”Nordenta har indrettet hele sterilisationen. Jeg har selvfølgelig vist tegningen til pigerne på klinikken, men det har været rart med en ekspert, der ved, hvordan man bedst indretter så stort et rum, så vi udnytter pladsen maksimalt og gør det mest funktionelt. Dér har jeg stolet på Peer, og det har jeg følt mig tryg ved,” siger Anne-Mette Holm.

Sunhedshuset Thy - patientSunhedshuset Thy - personale

Plads til fremtiden

De mange kvadratmeter har også åbnet for helt nye muligheder for tandlægen, der ikke er bange for at tænke stort.
”På min tidligere klinik havde vi ikke plads til et stort røntgenapparat. Nu har vi fået panoramarøntgen, og hvor vi tidligere måtte henvise til en af skoleklinikkerne, kan vi nu udføre opgaven selv. Vi kan lave bedre behandlingsplaner, og vi har stort gavn af det. Jeg kunne også godt tænke mig at få flere specialer på klinikken, vi har eksempelvis lokalerne til at kunne sætte mikroskop op til en medarbejder, der kan lave rodbehandlinger og kun beskæftige sig med det.
Derudover vil jeg også gerne arbejde med og behandle handicappede og psykisk syge, og derfor er klinikken indrettet med henblik på det. Man kan let komme ind med en kørestol, og vi har indrettet en klinik med en lift. Her er det værdigt for en kørestolsbruger at komme ind, og én af de første dage, kom der en patient i sin egen handicapbil. Han kunne selv komme ind og køre sit sygesikringsbevis igennem al dente velkomstterminalen, og der var plads til, at han selv kunne komme rundt, fortæller klinikejer Anne-Mette Holm.

Sunhedshuset Thy - KlinikrumSunhedshuset Thy - indgang 

Positiv patienttilgang

Den nye klinik har også skabt interesse blandt nye patienter og potentielle medarbejdere.
”Vi har næsten udelukkende fået positivt reaktioner fra patienterne, og vi har taget knap 300 nye patienter ind det første halve år, og det kan skyldes mange faktorer - bl.a. at man kan komme ind med kørestol og muligheden for narkose. Grundidéen er, at vi skal tilbyde alle behandlinger, når vi bor i det her hjørne af Danmark. Hvorfor skal man altid køre til Aalborg eller Aarhus?” spørger klinikejeren og fortsætter.

”Jeg håber jo også, at de nye omgivelser kan være med til at fastholde en dygtig personalegruppe. Det har i hvert fald gjort, at jeg har fået en ekstra tandlæge ansat, og jeg modtog mange ansøgninger lige i starten, det skabte helt sikkert en interesse og opmærksomhed”, konstaterer Anne-Mette Holm.

Sunhedshuset Thy - venteværelseSunhedshuset Thy - gang

Blik for detaljen

Når man bevæger sig rundt på klinikken, er det tydeligt, at intet er overladt til tilfældighederne, og i indretningsprocessen har tandlægen og Nordentas indretningsekspert fundet fælles fodslag om passionen for detaljerne.
”Nordentas indretningskonsulent går op i sit arbejde, og han er dedikeret. Han udviser stor interesse, og det er dejligt. Hvis man, som mig, har interesse for, hvordan tingene ser ud, så er man på bølgelængde. Vi valgte bl.a. Fazet inventarserien fra Inform, da vi skulle finde skabe til klinikken, for det er jo noget, vi skal arbejde med og kigge på i mange år. Ét eller andet sted er det noget med at sætte rammerne for en sjovere hverdag. Så er der forhåbentlig arbejdsglæde for alle, vi har i hvert fald gjort vores for at skabe rammerne,” slutter Anne-Mette Holm.

Vil du vide mere om Sundhedshuset Thy, kan du finde klinikkens hjemmeside her

Kunne du tænke dig et uforpligtende møde med en af vores indretningskonsulenter, kan du kontakte Peer på 26 87 19 24 (Jylland), eller Jens på 26 87 19 22 (Sjælland/Fyn).