Klinisk tandtekniker til veletableret laboratorium

Vil du være klinisk tandtekniker hos Danmarks bedste laboratorie? Hos Nordenta LAB i Silkeborg ønsker vi at udvide og opruste vores afdeling for aftagelig tandteknik, der i forvejen består af to dygtige tandteknikere, ved ansættelse af en klinisk tandtekniker. På laboratoriet i Silkeborg er der i alt 15 medarbejdere.

Hos Nordenta LAB udfører vi alle opgaver inden for tandteknik, såvel dansk som oversøisk produktion og konventionelt som digitalt arbejde.

Vi søger en rutineret, humørfyldt og serviceminded klinisk tandtekniker til vores veletablerede og hurtigtvoksende laboratorium. Har du lyst og gåpåmod til at indgå i vores samlede team, så er det dig, vi står og mangler!

Vi forventer, at du:

  • er en erfaren klinisk tandtekniker, der evt. har haft selvstændig virksomhed og ønsker at prøve nyt
  • har erfaring med og trives med kundekontakt
  • har forståelse for CAD/CAM, da vi har stort fokus på den digitale udvikling
  • vægter høj faglig kvalitet i dit arbejde
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig kan finde ud at indgå i et team

Vi tilbyder til gengæld:

  • en deltids- eller fuldtidsstilling
  • et spændende job i en alsidig og uformel organisation
  • et sundt og velfungerende arbejdsmiljø
  • en lønpakke, der svarer til dine kvalifikationer
  • et meget selvstændigt job med søde og engagerede kolleger, hvor faglig sparring har stort fokus

Du vil indgå i tæt samarbejde med de øvrige tandteknikere og personale på laboratoriet, hvor du i fællesskab med afdelingen
koordinerer dagens opgaver.

Nordenta LAB en en del af Nordenta, Danmarks største totalleverandør a f produkter og ydelser til tandklinikker. Du bliver
derfor ansat i en stor koncern med mange spændende kontaktflader til alle landets tandklinikker.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kathe Mortensen, daglig leder på kmo@nordenta.dk.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men er også indstillede på at vente på den helt rette kandidat.

Send din ansøgning og dit CV på mail allerede i dag til ansoglab@nordenta.dk.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!