Daglig leder til hurtigtvoksende dentallaboratorie

Vi søger en daglig leder til vores dentallaboratorie i Silkeborg. Du skal brænde for at stå i spidsen for et laboratorie i rivende udvikling og et team af dygtige og engagerede medarbejdere.

Som daglig leder af laboratoriet skal du kunne lede, motivere og gå forrest uanset hvilke udfordringer, du og medarbejderne møder.
Du vil være omdrejningspunktet på laboratoriet, og du skal være indstillet på at indgå i den administrative drift og kunne holde hovedet koldt med overblik og fokus på processerne.
Derudover skal du kunne lide at tale med kunder og deltage i kundemøder samt udstillinger primært i DK.

Vi forventer, at du:

  • vil være med til at skabe Danmarks bedste dentallaboratorie
  • har gode samarbejdsevner, er udadvent og kan indgå i relationer
  • er i stand til at nytænke og udvikle kommercielle tiltag/koncepter
  • er struktureret og pligtopfyldende
  • er ansvarlig, fokuseret og koordinerende
  • trives med udfordringer og udvikling og synes, forandringer er spændende
  • trives i en kompleks hverdag med mange bolde i luften

Vi tilbyder til gengæld:

  • et job med en bred kontaktflade til hele organisationen og tæt samarbejde med eksternt salgsteam
  • at du bliver en central del af organisationen, der er præget af et stærkt samarbejde og et uformelt miljø
  • mulighed for at præge den samlede virksomheds succes

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Market Director, Pia Eis på pe@nordenta.dk.
Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat pr. 1. juni.
Send din ansøgning og dit CV på mail allerede i dag til pe@nordenta.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig!