Orale kirurgiske komplikationer og deres behandlinger - Hørning

Alle tandlæger, som udfører orale kirurgiske behandlinger, vil indimellem opleve komplikationer i deres behandling.


Alle tandlæger, som udfører orale kirurgiske behandlinger, som fx tandekstraktioner og operativ fjernelse af tænder, vil indimellem opleve komplikationer i den foretagne behandling. Nogle af disse komplikationer kan forebygges og dermed undgås, mens andre kan opstå selv efter den bedste og mest omhyggelige behandling.

Det er vigtigt, at man som tandlæge er bekendt med disse mulige komplikationer, så de hurtigt diagnosticeres, og den korrekte behandling kan iværksættes så hurtigt som muligt. Kurset vil gennemgå både de hyppigst forekomne komplikationer, og de mere sjældne af slagsen, og der vil være fokus på forebyggelse, diagnostik og behandling af disse komplikationer.

Der vil bl.a. være en gennemgang af forskellige typer af infektioner, blødning, nerveforstyrrelser, smerter, emfysem, kæbeleds- og bløddelsskader, samt tand- og kæbefrakturer.