Kirurgi for klinikassistenter - Glostrup

Kirurgi er spændende, interessant og udfordrende – men hvad er det helt præcist, der sker?
Som klinikassistent spiller du en stor rolle i denne sammenhæng og er også involveret i diverse kirurgiske patientbehandlinger.


På dette kursus kigger vi bagom og ser det – som noget nyt – fra klinikassistentens synsvinkel.

Kurset omhandler forskellige dento-alveolære kirurgiske indgreb i tandlægepraksis fx:

  • Operativ fjernelse af visdomstænder
  • Endodontisk kirurgi
  • Implantatbehandling, biopsi
  • Andre kirurgiske indgreb så som tumorer, cyster, denudering m.m.

På kurset gennemgår vi også indikationer for kirurgi,de kirurgiske procedurer og diverse komplikationer til behandlingen, ligesom der bliver lagt vægt på klinikassistentens rolle i forbindelse med disse indgreb.

Afslutningsvis vil diagnostik og behandling af diverse akutte skader, fx tandskader, bløddelsskader og kæbe- og ansigtsfrakturer blive omtalt.