Decoronering - Hørning

- hvornår, hvordan, og hvad er prognosen?


Kliniske problemer relateret til tilstedeværelsen af underkæbens 3. molar løses traditionelt ved kirurgisk fjernelse af tanden. Det er dog en kendt komplikation til denne procedure, at der kan opstå neuro-sensoriske forstyrrelser (nerveskader) af enten midlertidig eller permanent karakter. I nogle tilfælde og på de rette indikationer kan decoronering derfor være et velegnet alternativ til amotio. Herved løses det kliniske problem og 
samtidig reduceres risikoen for nerveskader.

Målgruppe
Tandlæger

Indhold
Kurset indledes med en gennemgang af den basale neuro-anatomi og de mulige føleforstyrrelsers ætiologi, klinik, risiko og forekomst. Herefter gennemgår kursusgiveren selve decoroneringsteknikken, indikationer og komplikationer. Undervejs i kurset vil adskillige kliniske cases danne grundlag for diskussion i plenum.

Efter kurset har du helt styr på:

  • Indikationer for fjernelse af underkæbens 3. molar
  • Mulige risikofaktorer
  • Decoronering – teknik, prognose og anvendelsesmuligheder