Præcise aftryk til perfekte restaureringer

Præparation til en brorekonstruktion

Dr. Walter Denner (Fulda)

Perfekte aftryk er forudsætningen for fremstilling af restaureringer af høj kvalitet. Når alt kommer til alt, har en optimal præparation ingen værdi, hvis det efterfølgende ikke er muligt at overføre de orale forhold til en model med perfekte detaljer - ideelt i forholdet 1:1. Brug af et aftryksmateriale af høj kvalitet er vigtigt for at opnå succes og for at kunne gengive selv de mindste og fineste detaljer helt præcist. Materialer, som opfylder disse krav, skal have en lang række egenskaber, såsom god hydrofilitet, høj dimensionsstabilitet og høj grad af gendannelse efter deformering.

Patientcase

En patient (39 år) henvendte sig på min klinik med et ønske om at få lukket mellemrummet i regio -6. Efter en grundig undersøgelse af hele tandsættet og efterfølgende forklaring til patienten, valgte hun at få genetableret tyggefunktion ved hjælp af en bro. Da både -5 og -7 krævede en krone, var restaurering af mellemrummet i regio -6 med et implantat ikke ønskelig. Patientens primære fokus var af få lukket mellemrummet, og -4 blev derfor efter hendes ønske ikke restaureret. 

Billede 1:
Bestemmelse af farven til den planlagte bro
Fig. 1

-5 og -7 blev præpareret med en chamfer til den planlagte bro med -6 som mellemled. Farven på broen blev fastlagt ud fra farven på -4 (billede 1).

 

 

Optimale flydeegenskaber

Billede 2:
De præparerede tænder med retraktionstråde
Fig 2

Efter en vellykket præparation blev retraktionstråde str. 00 og 0 (Müller-Omicron) vædet i Viscostat (Ultradent) og anbragt i pochen ovenpå hinanden, så præparationsgrænserne fremstod tydeligt (billede 2).


 

Billede 3:
V-Posil Light Fast (VOCO) sprøjtes rundt om begge præparationer

Efter kort tid blev den øverste tråd (str. 0) fjernet, præparationerne tørlagt og helt dækket med V-Posil Light Fast (VOCO) (billede 3).  

 

 

Billede 4:
Det endelige aftryk med V-Posil Light Fast og Putty Fast (VOCO)

Takket være materialets gode hydrofilitet og optimale viskositet flød aftryksmaterialet fint rundt om præparationerne og ned i den åbnede poche. Efter applicering af light body materialet blev aftryksskeen fyldt med V-Posil Putty Fast (VOCO), anbragt i munden og fjernet igen efter 2 min. (billede 4).

Med en ekstraoral arbejdstid på 2 min. giver materialet nok tid til de forberedende trin, og aftrykket kan fjernes fra munden efter kun 2 min., hvilket gør dette step i arbejdsgangen behagelig kort for patienten.

Billede 5:
De fineste detaljer er gengivet i aftrykket (kanterne dorsalt på aftryksskeen var forinden blokeret i begge sider med voks).

Aftrykket af begge præparationer var præcist, og alle detaljer kunne tydeligt ses (billede 5). Kombinationen af det lavviskøse V-Posil Light Fast og det høj-viskøse V-Posil Putty Fast gav det ideelle grundlag for det efterfølgende tandtekniske arbejde.


 

Konklusion

Billede 6:
Close-up af modellen med synligt præcise præparationer

Ud over en entydig præparationsgrænse og en atraumatisk, men stadig grundig forbehandling af vævet, spiller en perfekt aftrykstagning også en meget vigtig rolle ved fremstilling af præcise restaureringer med en god pasform. Den resulterende model, med entydige præparationsgrænser og præcise dimensioner gør det muligt for teknikeren at fremstille en perfekt tilpasset bro (billede 6-7).

Billede 7:
Den endelige restaurering på modellen

 

 

 

 

Billede 8:
Indprøvningen bekræfter den fremragende pasform af broen

Efter cementering med den selv-adhærerende kompositcement Bifix SE (VOCO), blender broen harmonisk ind i patientens mund både i forhold til form og farve (billede 8-9).

 

 

Billede 9:
Efter cementering af restaureringen med Bifix SE (VOCO) fremstår resultatet naturligt

 

 

 

 

Forfatteren

Dr. Walter Denner læste til tandlæge i Würzburg og arbejdede derefter som forskningsassistent ved afdelingen for restorativ tandpleje og parodontologi, Würzburg Universitet (Leder: Prof. Dr. Klaiber). Han var derefter ansat som tandlæge i Nürnberg (Dr. Lex’s praksis) fra 2007 til 2010. Siden 2011 har han praktiseret på Denner & Denner klinikken i Fulda, Tyskland. Siden 2013 har han været medlem af den videnskabelige tandlægeforening Neue Gruppe i 2013.

Specialer: Adhæsive restaureringsteknikker anteriort og posteriort, endodonti og implantologi

Kontaktinformation: walter@dr-denner.de