Ofte stillede spørgsmål omkring Persondataforordningen

Vi modtager ofte spørgsmål fra kunder omkring de nye regler, der indføres med Persondataforordningen. De gennemgående temaer er røntgensystemerne på klinikkerne og behandlingen af persondata ift. Nordenta LAB, og vi har derfor samlet svarene på spørgsmålene her.

Nordenta Service

Overholder Digora scannere/software Persondataforordningen?
Ja, du skal blot opsætte på serveren, hvem der må have adgang til hvilke programmer, så det udelukkende er klinikpersonalet, der har adgang til Digora (DfW).

Kan klinikken få login til Digora?
Ja, du kan tilkøbe et softwareprogram – Secure Access. Ring på tlf. 87 68 16 11 (tast 2 for Service) for mere information.

Kan man fjerninstallere Secure Access?
Som udgangspunkt ja.

Skal man lave en databehandleraftale, når man har Digora, panoramarøntgen eller CEREC?
Nej, det er ikke nødvendigt at lave en databehandleraftale. Du laver i stedet en Tro og love erklæring.

Gælder det både private og offentlige klinikker?
Ja

Overholder Sidexis XG Persondataforordningen?
Ja, du kan tilføje et login.

Overholder VQ Persondataforordningen?
Ja, i den nye version, som nu er er klar. Det er gratis at opdatere for kunder, der har den nye licensaftale.

Overholder Sidexis 4 Persondataforordningen?
Ja, du skal blot opsætte på serveren, hvem der må have adgang til hvilke programmer, så det udelukkende er klinikpersonalet, der har adgang til Sidexis 4.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Service Director Steen Karlsson på tlf. 26 87 19 04.

Nordenta LAB

Må der skrives navn og fødselsdato på tekniksedler og fotos, der sendes enten i papir eller elektronisk udgave til Nordenta LAB?
Ja det må du gerne, idet Nordenta LAB er underlagt Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse vedr. fremstilling af medicinsk udstyr, hvor formålet er at producere et unikt produkt til en bestemt angiven person. Dog skal du ikke sende det fulde CPR-nummer.  

Hvad gør Nordenta LAB med mine patientoplysninger, der bliver sendt til oversøisk produktion?
Tekniksedler og aftryk sendes med et fragtfirma. Ved mailudveksling mellem Nordenta LAB og oversøisk LAB er patientnavn og fødselsdato omdøbt til et ordre/ID-nr.

Skal der indgås en databehandleraftale med Nordenta LAB?
Nej, det skal der ikke. Der kan være tale om en Tro og love erklæring i forbindelse med support på Sirona oralscanner. Har du en Sirona oralscanner, og har du endnu ikke modtaget en Tro og love erklæring fra Nordenta, er du velkommen til at kontakte os på lab@nordenta.dk eller 87 68 16 11 tast 3 for LAB.

I journalsystemet al dente findes der en elektronisk teknikseddel, som ved udskrift gemmes i journalen. Tekniksedlen påføres automatisk et journalnummer - kan Nordenta LAB bruge journalnummeret sammen med patientens navn til mit aftryk?
Ja, Nordenta LAB kan anvende journalnummer sammen med patientnavn til registrering af klinikkens aftryk og til produktion af medicinsk udstyr.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Nordenta LAB på 87 68 16 11 og taste 3 for LAB.