Favoritkøb FAQ

Her giver vi svar på de 8 oftest stillede spørgsmål om Nordenta Favoritkøb. Du kan bl.a. blive klogere på, hvilke konkrete fordele, Favoritkøb kan give din klinik, hvordan du anvender det i din hverdag, og hvor let det er at komme i gang.

1. Hvorfor skal vi bruge Favoritkøb?

Med Favoritkøb får I et godt overblik over jeres lager og varebeholdning. I vil opleve, at I får mindre lagerbinding, da varer ikke gemmer sig bag hinanden og af samme årsag risikerer at overskride holdbarheden. Hver vare har nu sin faste plads på lageret og står ikke flere steder på klinikken. Alle ved, hvor produktet skal placeres efter udpakning, føres ind på lageret og senere hentes ved forbrug.
Man kan med tryghed være flere om at bestille varer samtidig med, at det samlede tidsforbrug på varebestilling minimeres. I kan også scanne med flere forskellige iPhones/iPads – alle bestillinger bliver samlet i én kurv, og I undgår dermed dobbeltbestillinger.

Bestilling

2. Hvordan scanner vi varerne?

I kan scanne med en iPhone eller iPad.
Klinikkerne, der allerede anvender Favoritkøb, oplever større fleksibilitet med iPhone, da man kan gå rundt på lageret og scanne fremfor at hente kasserne hen til en evt. iPad-stander.

3. Kan vi ændre varerne og se prisen?

I kan til enhver tid ændre jeres varer og få nye labels tilsendt uden beregning. Varens pris er synlig i kurven.
Har I brug for at ændre antal ved en enkelt bestilling, kan I nemt selv gøre dette. Skal det ændres permanent, er vi klar til at hjælpe.

4. Skal vi have SIM-kort eller abonnement?

I behøver hverken SIM-kort eller abonnement, det hele kører over WiFi.

5. Skal vi anskaffe os kasserne for at bruge Favoritkøb?

Nordenta tilbyder et bredt udvalg af klare kasser i alle størrelser til Favoritkøb. Men I behøver ikke at anvende kasserne i vores sortiment for at drage fordel af Favoritkøb. Har I allerede egnede kasser, kan I fint bruge dem.
Vores erfaring er dog, at klare, gennemsigtige kasser gør det lettere at se varerne.

lagersystem

6. Hvornår skal vi bestille?

Med Favoritkøb er I sikre på altid at have det rette antal varer på lager tilpasset jeres aktuelle forbrug.
I får et godt overblik og kan let se, hvornår det er tid til at bestille – ganske simpelt ved at ”forbrugskassen” er tom, og I er begyndt at tage fra lageret.

7. Hvad indeholder Favoritkøb?

Det fulde koncept indeholder formøde, implementering, opstart, labels samt iPhone.
Der er hverken løbende abonnement eller driftsomkostninger.

8. Hvordan kommer vi i gang?

Vi afholder et formøde på klinikken, hvor vi gennemgår konceptet og tilretter Favoritkøb i forhold til jeres behov og pladsmuligheder. Favoritkøb kan implementeres på både store og mindre klinikker, da vi tilbyder forskellige løsninger alt afhængig af pladsen og de individuelle behov.
Når opstarten er aftalt, får I besøg af en Nordenta-konsulent, som sørger for implementeringen. Vi bliver, lige indtil Favoritkøb er i drift og produkter, kasser, labels m.m. er sat op på de ønskede lagerplaceringer.
Efter opstart kan der forekomme ændringer på klinikken, som medfører en permanent ændring af indkøbsvolumen. I de tilfælde sender vi naturligvis nye labels.

Vil du vide mere?

Vi kommer gerne ud på klinikken og ser på, hvordan I også kan få glæde af Favoritkøb.
Ring allerede nu på 87 68 16 11, og book dit møde.