Sikker forankring i rodkanalen: Adhæsiv opbygning med individuelle glasfiberstifter

Forfattere: Luiz Fernando Ortega, Giuliano Zampieri Bof, Carlos Eduardo Pena, Maristela Lobo

Succes ved restaurering af endodontisk behandlede tænder afhænger af mange faktorer. Det omfatter okklusale og approksimale kontaktpunkter, tandens position i tandrækken, kronebehandling, tilstanden af apex og parodontiet samt tilstanden og mængden af den resterende tandsubstans i den naturlige tandkrone og rod.
Endodontisk behandlede tænder mangler ofte tilstrækkelig koronal resttandsubstans, hvilket gør det nødvendigt at anvende rodstifter og plastisk opbygning for at sikre tilstrækkelig retention af den endelige restaurering.

Udover den profylaktiske behandling mod bakteriel rekolonisering af rodkanalsystemet er formålet at reproducere tandens naturlige tands æstetiske og biomekaniske karakteristika. Her må følgende tages i betragtning: Mængden af resterende tandsubstans, typen af materialer anvendt til rodstift, opbygning og kompositbaseret cement, præparationens udstrækning samt okklusionen.
Formålet med denne artikel er at diskutere aktuelle koncepter for cementering af glasfiberstifter og rekonstruktion af tandkronen. 

En grundlæggende forståelse af de biomekaniske faktorer, som påvirker rodstiftens og/eller opbygningens egenskaber i forhold til retention af kronen og beskyttelse af den resterende tandsubstans, er fundamental for restaureringens succes på lang sigt (Sillas Duarte et al.). Cementering af en rodstift i rodkanalen og fremstilling af en opbygning ændrer tandens biomekaniske egenskaber betragteligt. For eksempel har det materiale, stiften er fremstillet af (glasfiber, kvartsfiber, zirkonium, guld eller titanium), betydning for stressfordelingen og en signifikant indflydelse på koncentrationen af kræfter under tygning (fig. 1). 

Fig. 1: Materialet, som stiften er fremstillet af, (glasfibre, kvartsfibre, zirconium, guld eller titanium), bestemmer stressfordelingen og har en signifikant indflydelse på koncentrationen af kræfter under tygning.

Fig. 1: Materialet, som stiften er fremstillet af, (glasfibre, kvartsfibre, zirconium, guld eller titanium), bestemmer stressfordelingen og har en signifikant indflydelse på koncentrationen af kræfter under tygning.

Case rapport

Den følgende case beskriver brugen af en ny type materiale til adhæsiv genopbygning af endodontisk behandlede tænder med brug af individuelle glasfiberstifter.

En 23-årig patient kom med et ønske om behandling for at forbedre æstetikken efter et traume på 1+ (den centrale incisiv i højre side af overkæben, fig. 2-3).

Figur 2   Figur 3

Fig. 2 og 3: Efter et tidligere traume, endodontisk behandling og efterfølgende mørk misfarvning af tand 1+, var patienten ked af det æstetiske udtryk af sit smil og ønskede derfor behandling af tanden.


Det valgte system var Rebilda Post GT (VOCO, Cuxhaven, Tyskland). Rebilda Post GT består af bundtede glasfiberstifter og fås i fire versioner, der hver indeholder et forskelligt antal individuelle, tynde stifter pr. bundt (fig. 8-10). Afhængig af den aktuelle, kliniske situation, kan det nødvendige antal stifter anbringes, hvilket eliminerer behovet for individuel tilpasning af formen på konventionelle stifter, som i tilfældet med brede rodkanaler. Efter klinisk og radiologisk undersøgelse af den pågældende tand blev det besluttet at bibeholde den eksisterende rodfyldning og erstatte metalstiften med individuelle glasfiberstifter (fig. 4-7).

Figur 4   Figur 5

Figur 6   Figur 7

Fig. 4, 5, 6 og 7: Rodbehandlingen blev vurderet som klinisk vellykket med intakt parodontal forsegling og uden peripikal læsion, men der var anvendt en metalstift, som blev fjernet sammen med den eksisterende kompositfyldning.

Efter fjernelse af metalstiften, blev stifterne cementeret med en kompositbaseret cement, det dual-hærdende opbygningsmateriale Rebilda DC (VOCO) og universal bindingssystemet Futurabond U (VOCO) (Fig. 8-10).

Figur 8   Figur 9

Figur 10
Fig. 8, 9 og 10: Glasfiberstiften vælges svarende til rodkanalens diameter. Derfor fås systemet i forskellige størrelser for at kunne tilpasses specifikke krav. Når stiften først er placeret, fjernes kraven som holder fibrene sammen, så fibrene kan spredes i kanalen. Bundtet af fibre fikseres derefter ved hjælp af lyspolymerisering.

Kronen blev præpareret med hjælp af en diagnostisk wax-up, som gjorde det muligt visuelt at skelne mellem dentin, komposit og glasfiberstifter (fig. 11-13). Restaureringen blev fuldført med cementering af en krone med en zirconium inderkerne (Zirkonzahn CAD/CAM), dækket af CZR porcelæn (Kuraray Noritake, Japan). Selv om denne case var kompleks og udgjorde en udfordring, lykkedes det at opnå et godt resultat. (Fig. 14-16). 

Figur 14   Figur 15

Figur 16

Fig. 14, 15 og 16: Før-og-efter fotos af den komplekse case med behandling af en central incisiv samt det tilfredsstillende behandlingsresultat efter cementering af den keramiske krone.

 

Konklusion

Brug af konventionelle glasfiberstifter cementeret med komposit-baserede materialer er en fordelagtig og holdbar løsning sammenlignet med opbygninger med metal- eller keramiske stifter. Ved fremstilling af disse restaureringer er der også risiko for, at tandlægen kan begå kliniske fejl på grund af de mange step i proceduren og det store udvalg af cementeringsmaterialer på markedet.  Brug af et komplet system som Rebilda Post GT hjælper til at minimere denne risiko, da de anvendte materialer er optimalt koordineret. 
En anden fordel, der er værd at fremhæve, er, at rodkanalen forsegles, og at den koronale del af tanden genopbygges straks efter at rodbehandlingen er afsluttet. Det reducerer risikoen for kontaminering af rodkanalsystemet samt for fraktur af svage cuspides. En god forståelse for materialerne og deres indikationer og begrænsninger har en fundamental betydningen for nutidens behandlingsmuligheder.

Forfattere

Luiz Fernando Ortega

Luiz Fernando Ortega
Protetiker samt akademisk kvalificeret i æstetisk tandbehandling, Mestre (master) i Conservative Dentistry – UNG (Guarulhos University, Brasilien)

Giuliano Zampieri Bof

Giuliano Zampieri Bof
Ortodontisk kirurg

Carlos Eduardo Pena

Carlos Eduardo Pena
Parodontolog, Mestre (master) og Doutor (doktor) i Conservative Dentistry, foredragsholder om implantologi og æstetisk tandbehandling ved Centro Universitário Senac i São Paulo, Brasilien.

Maristela Lobo

Maristela Lobo
Parodontolog, Mestre (Master) i cariologi, Doutora (doktor) i  Conservative Dentistry

Referencer

  1. Bergman B, Lundquist P, Sjogren U, Sundquist G. Restorative and endodontic results after treatment with cast posts and cores. J Prosthet Dent 1989;61:10–15.
  2. Iqbal MK, Johansson AA, Akeel RF, Bergenholtz A, Omar R. A retrospective analysis of factors associated with the periapical status of restored, endodontically treated teeth. Int J Prosthodont 2003;16:31–38.
  3. Caplan DJ, Kolker J, Rivera EM, Walton RE. Relationship between number of proximal contacts and survival of root canal treated teeth. Int Endod J 2002;35:193–199.
  4. Hatzikyriakos AH, Reisis GI, Tsingos N. A 3-year postoperative clinical evaluation of posts and cores beneath existing crowns. J Prosthet Dent 1992;67:454–458.
  5. Sorensen JA, Martinoff JT. Intracoronal reinforcement and coronal coverage—A study of endodontically treated teeth. J Prosthet Dent 1984;51:780–784.
  6. Aquilino SA, Caplan DJ. Relationship between crown placement and the survival of endodontically treated teeth. J Prosthet Dent 2002;87:256–263.
  7. Mannocci F, Bertelli E, Sherriff M, Watson TF, Ford TRP. Three-year clinical comparison of survival of endodontically treated teeth restored with either full cast coverage or with direct composite restoration. J Prosthet Dent 2002;88:297–301.
  8. Eckerbom M, Magnusson T, Martinsson T. Prevalence of apical periodontitis, crowned teeth and teeth with posts in a Swedish population. Endod Dent Traumatol 1991;7:214–220.
  9. Panitvisai P, Messer HH. Cuspal deflection in molars in relation to endodontic and restorative procedures. J Endod 1995;21:57–61.
  10. Fernandes AS, Dessai GS. Factors affecting the fracture resistance of post-core reconstructed teeth: A review. Int J Prosthodont 2001;14:355–363.
  11. Strub JR, Pontius O, Koutayas S. Survival rate and fracture strength of incisors restored with different post and core systems after exposure in the artificial mouth. J Oral Rehabil 2001;28:120–124.
  12. Trope M, Maltz DO, Tronstad L. Resistance to fracture of restored, endodontically treated teeth. J Dent Res 1984;63:229.
  13. Vire DE. Failure of endodontically treated teeth: Classification and evaluation. J Endod 1991;17:338–342.
  14. Nyman S, Lindhe J. A longitudinal study of combined periodontal and prosthetic treatment of patients with advanced periodontal disease. J Periodontol 1979;50:163–169.
  15. Jotkowitz A, Samet N. Rethinking ferrule—A new approach to an old dilemma. Br Dent J 2010;209:25–33.
  16. Juloski J, Radovic I, Goracci C, Vulicevic ZR, Ferrari M. Ferrule effect: A literature review. J Endod 2012;38:11–19.
  17. Stankiewicz NR, Wilson PR. The ferrule effect: A literature review. Int Endod J 2002;35:575–581.
  18. Cheung W. A review of the management of endodontically treated teeth: Post, core and the final restoration. J Am Dent Assoc 2005;136:611–619.
  19. Sterzenbach G, Karajouli G, Naumann M, Peroz I, Bitter K. Fiber post placement with core build-up materials or resin cements—An evaluation of different adhesive approaches. Acta Odontol Scand 2011 Aug 5 [Epub ahead of print].
  20. Monticelli F, Ferrari M, Toledano M. Cement system and surface treatment selection for fiber post luting. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2008;13:E214–221.
  21. Stern S. Restoring teeth following root canal re-treatment. Endodontic Topics 2011;19:125–152
  22. Schwartz RS, Robbins JW. Post placement and restoration of endodontically treated teeth: A literature review. J Endod 2004;30:289–301
  23. 30. Torbjorner A, Fransson B. Biomechanical aspects of prosthetic treatment of structurally compromised teeth. Int J Prosthodont 2004;17:135–141
  24. 29. Ausiello P, Franciosa P, Martorelli M, Watts DC. Mechanical behavior of post-restored upper canine teeth: A 3D FE analysis. Dent Mater 2011;27:1285–294