Mød værkstedets helte!

Når mikromotoren bryder sammen, vinkelstykket strejker eller turbinen står stille ender udstyret på Nordentas værksted, hvor to passionerede udstyrsspecialister til dagligt holder til. Nordentas serviceafdeling kan hurtigt rykke ud på klinikkerne, hvor langt de fleste opgaver bliver løst. Men specialisterne på værkstedet i Glostrup står klar til at modtage det udstyr, som har brug for en større reparation.

Nico Nebojsa Soskic og Kurt Hietalas kyndige hænder udfører det raffinerede arbejde. De skiller udstyret ad, finder fejlene og udskifter komponenterne med nye originale dele. Alt sammen sker indenfor de tre dage, som beskrevet i serviceaftalerne med klinikkerne. De to ansatte har begge en fortid indenfor elektronikkens verden. Kurt har tidligere skruet i høreapparater og anden finmekanik, mens Nico både har en elteknisk og det meste af en ingeniør­uddannelse i bagagen. 

Tandlægens udstyr rummer både vand, vakuum og trykluft, men den primære komponent er den strøm, der driver udstyret. Det er her den solide erfaring på værkstedet kommer til gode. Al viden udover det elektriske får medarbejderne gennem talrige kurser, og de deltager jævnligt i arrangementer hos leverandørerne. Så de er altid opdateret med den seneste viden om nyt udstyr.
”Vores mål i serviceafdelingen er at løse opgaverne, så tandlægerne ikke skal bekymre sig om nedetid.” fortæller Steen Karlsson, der er leder af serviceteamet og værkstedet.

Den bedste hjælpTekniker arbejder koncentreret
Når du som tandlæge møder ind om morgenen og indser, at udstyret ikke virker som forventet, er det sjældent verdens bedste måde at starte dagen på. Derfor sidder servicekoordinatorerne hos Nordenta altid klar til at tage dit opkald. "Det er dem, der styrer hverdagen i serviceafdelingen og på værkstedet. De kender arbejdsgangene og klinikkerne, så de kan hurtigt afgøre, om den bedste løsning er at sende en tekniker ud, eller der i stedet skal en fragtmand ud med et låneprodukt, så det defekte udstyr kan komme en tur på værkstedet. Vores teknikere står på klinikken efter senest fire timer ved akutte nedbrud,” siger Steen Karlsson.

"Morgenen på værkstedet starter i reglen stille ud, hvor vi afrunder gårsdagens opgaver og får klargjort færdigt udstyr til forsend­else. Det er først, når posten dukker op, at det står klart, hvordan dagen vil arte sig. Vi ved typisk, når der er noget større udstyr på vej, men hver dag bringer nye opgaver,” forklarer Nico ­Nebojsa Soskic. Han trives med de mange­artede opgaver, og glæden ved arbejdet kommer fra de tilfredse kunder.

Arbejde med små dele”Det er en ret uforudsigelig hverdag. Vores rolle er at springe til, når det akutte behov opstår hos tandlægerne. Vi kender ikke dagen før den er slut, og det tiltaler mig,” lyder det 
supplerende fra Kurt Hietala. Fælles for værkstedets medarbejdere er glæden ved arbejdet og kundekontakten. "Ved fyraften skaber vi et overblik over de opgaver, der er løst i dagens løb, og succeskriteriet er et rent bord. Effektiviteten på værkstedet betyder, at tandlægerne rundt i landet hurtigt får deres eget udstyr retur, og det skaber glæde blandt kunderne men også på værkstedet," forsætter Kurt Hietala.

Originale løsninger
De akutte opgaver er kun en del af værk­stedets mange opgaver. De to medarbejdere sørger også for at slibe de talrige instrumenter, der bliver indsendt af klinikkerne, og de står ligeledes for reparation af hånd- og vinkelstykker. På Nordentas hjemmeside kan klinikkerne bestille fejlbeskrivelseskort og frankerede forsendelseskasser til transporten. Hos Nordenta er der klare retningslinjer for arbejdsgangen. Udstyr, der bliver sendt til værkstedet, skal stå repareret og klar til forsendelse senest tre hverdage efter. ”Vi har organiseret os sådan, at der altid er en overkapacitet på værkstedet. Dermed kommer vi aldrig i en situation, hvor vi ikke kan leve op til de aftaler, vi laver,” fortæller Steen Karlsson. "Vi bruger kun originale reservedele, og det afviger vi ikke fra, for det handler om sikkerhed. Det kan virke besnærende at vælge en uoriginal del, da prisen kan være lavere end for originale dele, men det er ikke risikoen værd. Det gør måske ikke så meget at vælge den uoriginale designerstol til hjemmet, men tandlægens arbejdsudstyr er dagligt udsat for slid, og det går i stykker fra tid til anden. Anvender du den uoriginale del, så bortfalder garantien fra leverandøren, men det er det mindste problem. Det handler i sidste ende om patientens sikkerhed. Den originale del er skabt til at passe 100 procent, og den garanti får du ikke med uoriginale dele, så der kan hurtigt ske store skader, hvis der blot er det mindste slør i det roterende bor," afrunder Steen Karlsson.

Skal vi også hjælpe dig?
Ring på 87 68 16 11 (tast 2 for Service), og hør mere om værkstedet og vores serviceaftaler.