TopDent ACTIVA BioACTIVE CEMENT

I det velansete amerikanske testinstitut Reality er ACTIVA BioACTIVE CEMENT udnævnt til nr. 1 i gruppen af dual-hærdende, selvadhærerende komposit­cementer.

TopDent ACTIVA BioACTIVE CEMENT har i lighed med øvrige ACTIVA-produkter følgende egenskaber 

  • binder restaureringsmateriale og tand sammen
  • udfylder mikroporøsiteter
  • reducerer risikoen for sensitivitet
  • beskytter mod sekundær caries   
  • forsegler kantområdet mod mikrolækage og kantmisfarvning

Cementen er beregnet til permanent cementering af 

  • zirkonium, glaskeramik, fuldkeramik, hybrid-keramik, resin/komposit, metal/MK-kroner og rodstifter 
  • anbefales ikke til cementering af facader og kun til ætsbroer, hvis der anvendes separat dualhærdende bindingssystem.

Cementen fås i 2 farver – A2 og Translucent.

1: Kronepræparation med fin stubhøjde. 2: Krone fyldt med TopDent ACTIVA BioACTIVE CEMENT på - der spothærdes i 1-2 sek. 3: Overskydende cement er let at fjerne. 4: Den afsluttede case.

OBS når du bruger ACTIVA (eller andre materialer) i automixsprøjte:

  1. Tag hætten af sprøjten, og sørg for at base og katalysator er i samme højde ved sprøjtens mundinger.
    Tryk evt. lidt materiale ud for at sikre at niveauet er ens (base og katalysator har to forskellige farver).
  2. Sæt en blandespids på sprøjten.
  3. Tryk 1-2 mm blandet materiale ud på en blandeblok, og kassér dette materiale.
  4. Applicér den blandede cement direkte i restaureringen, og kassér blandespidsen. 
  5. Sæt hætten på sprøjten. Undgå krydskontaminering mellem base og katalysator.

OBS! ACTIVA er iltinhiberet og hærder ikke fuldstændigt, hvis der er ilt til stede (fx på blokken)

Læs hele Realitys evaluering her