Vil du have høj diagnostisk værdi og stadig holde stråledosen lav?

Henrik Thomsen, Digital Solutions Manager ved Dentsply Sirona, mener, at tiden er klar til en teknologi, der når nye højder. Dental 3D-røntgenteknologi bliver hele tiden bedre. Du kan nu få præcise billeder ved stadig lavere doser. Fordelene ved nøjagtige og detaljerede røntgenbilleder er værdifulde for en moderne praksis.

De fordele, som nøjagtige og detaljerede røntgenbilleder bringe til områder af tandpleje, såsom implantologi, er velkendte; evnen til at se placeringen af nerver og tandrødder og placering og tæthed af knogler er afgørende for den effektive planlægning af implantatets placering. Men også indenfor andre områder, såsom endodonti og ortodonti bliver brugen af 3D røntgen stadig mere anvendt.

Helt enkelt nedsætter 3D-optagelser risikoen for overraskelser ved at give en detaljeret 360 graders visning af mundhulen. For endodontister vil dette fx kunne vise rodkanaler, som måske ikke er synlige på en ordinær 2D-optagelse. Det gør dig i stand til bedre at planlægge behandlingsforløbet og medvirker til at sikre en behandling af høj kvalitet, et effektivt tidsforbrug - og at opdage mulige komplikationer i tide.

Afvejning af fordele og ricisi

Der er mange regler for brugen af røntgenudstyr i tandlægepraksis, som er lavet for at sikre patienter og personale mod unødig røntgenstråling.

Orthophos SL 3D produktbillede

Et underliggende princip går ud på kun at udsætte patienten for den stråledosis, der er nødvendig, "As Low As Reasonably Achievable". ALARA-princippet går ud på, at tandlæger bør foretrække en lavere dosis, hvor det er praktisk muligt, så længe røntgenoptagelsen giver de detaljer og oplysninger, der kræves for at foretage en præcis diagnose og en effektiv behandlingsplan. Det kan dog være en udfordring at finde denne balance.

Heldigvis giver Orthophos SL og Orthophos S mulighed for både ”high definition” og dosisbesparende optagelser, som giver tandlægen de værktøjer, der kræves. Den diagnostiske kvalitet er steget dramatisk og er nu i stand til at levere præcise billeder, der viser hidtil usete detaljer.

Mere vigtigt er det dog, at mange af disse detaljer bliver vist ved en meget lav stråledosis. Orthophos SL og Orthophos S fra Dentsply Sirona kan fx skabe 3D-røntgenoptagelser med høj diagnostisk værdi, men med en stråledosis på kun 4 microsieverts (μSv), hvor en traditionel intraoral optagelse udsender en stråledosis på omkring 3 μSv.

Hvad kan dagens røntgenteknologi tilbyde?

De nye CBCT-apparater, Orthophos SL og Orthophos S, tilbyder funktioner, der er designet til at skabe fantastiske 3D-optagelser sikkert og enkelt.

  • Høj diagnostisk værdi med en lav stråledosis

Der er flere måder at realisere lav stråledosis i et røntgenapparat. Den letteste måde er ved at skrue ned for styrken af røntgenstrålen.
Orthophos SL og Orthophos S benytter en metode kaldet ”beam hardening”, hvor et ekstra kobberfilter er anvendt til ”low dose”-optagelser. Omrking 70% af den svageste røntgenenergi er tilbageholdt i filteret, så den stærkeste energi passerer gennem patienten og rammer røntgen sensoren. Det betyder, omkring 70% af stråledosen reduceres, mens den høje diagnostiske værdi bevares.

Røntgenbillede

  • Troværdig diagnostik ved brug af “verdensklasse” teknologi

Orthophos SL og Orthophos S benytter den bedste teknologi. De egenskaber en røntgensensor behøver til værdifulde panoramabilleder er ikke de samme, når vi producerer gode 3D-røntgenbilleder. Derfor har apparaterne dedikerede 2D- og 3D-sensorer, der automatisk skifter efter behov.
De fleste har oplevet, at det har været nødvendigt at tage et panoramabillede om, fordi patientpositioneringen ikke har været optimal og billedet herved er blevet uskarpt. Orthophos SL og Orthophos S benytter ''Sharp Layer Technology'', hvilket gør det muligt at forbedre patientpositioneringen i strålefeltet efter optagelsen.

  • Brugervenlighed

Det er ikke nok at have verdens bedste teknologi, hvis det medfører en vanskelig arbejdsgang med røntgenapparatet.

Dentsply Sirona har gjort meget for at sikre, at Orthophos SL og Orthophos S er lette og intuitive at arbejde med. Fx har de som de eneste et positioneringsværktøj, Occlusal Biteblock, der leder patienten til den korrekte position uden at skulle unødigt bestråle patienten med ”SCOUT-optagelser''.

Funktioner som disse sikrer optagelser af høj kvalitet, reducerer risikoen for at skulle gentage en optagelse og forbedrer patientoplevelsen.

Fremtidssikret røntgenudstyr

Orthophos SL og Orthophos S er ligeledes fremtidssikrede, da både hardware og software kan opgraderes, efterhånden som nye funktioner bliver tilgængelige. Herved forlænges udstyrets levetid.Orthophos familie

I dag er den mest udbredte holdning, at 2D-panoramateknologi er tilstrækkelig til klinikkens behov for præcis behandlingsplanlægning på en effektiv måde. Men som de nyeste 3D-røntgenapparater er begyndt at vinde indpas på klinikkerne, ser vi en ny tendens.

Orthophos SL og Orthophos S er hybride 2D- og 3D-røntgenapparater, som tilbyder den perfekte overgang fra 2D til 3D. Med den lave 3D-stråledosis på kun 4 μSv kan du sikre patientsikkerheden og samtidig gøre brug af de mange ekstra fordele, en god 3D-optagelse bringer til diagnose og behandlingsplanlægning.

Garanti og uddannelse

Orthophos SL og Orthophos S kan fås med op til 5 års garanti på sensorer og strålekilde.
For at sikre korrekt brug og optimal udnyttelse af Orthophos SL og Orthophos S på klinikken tilbyder vi komplet uddannelse af personalet til anvendelse af røntgenapparatet.

 

Har du yderligere spørgsmål:

Kontakt Claus Nielsen, Nordenta produktspecialist for CAD/CAM og røntgen, på 25 12 04 71, eller send ham en mail.

Kontakt Jens K. Petersen, Nordenta salgschef Øst/Fyn for udstyr og indretning, på 26 87 19 22, eller send ham en mail.

Kontakt Henrik Thomsen, Dentsply Sirona Digital Solutions Manager, på 31 13 12 52.