FitStrip Kit til subgingival finishering og konturering

Garrison’s omfattende FitStrip system til approksimal finishering og konturering er udvidet til at omfatte specialstrips til det subgingivale område, der kan være vanskeligt at få adgang til.

Det nye, komplette subgingivale kit indeholder ni diamantbelagte pudsestrips (tre af hver i finhederne medium, fine og super fine), en savtakket strip og to udskiftelige håndtag. Dermed får tandlægen med dette sæt alle nødvendige strips for at kunne fjerne overskud af komposit eller cement hurtigt og effektivt. 

HåndtagDe nye subgingivale FitStrips er 33% smallere med en højde på kun 2,5 mm i forhold til standard FitStrips, og med en ikke-slibende Safety Zone i midten, der gør det let at få strippen ned mellem tænderne og under kontaktpunktet. Den holdbare diamantbelægning i finhederne medium, fine og super fine gør det let at fjerne overskud og efterlader en silkefin overflade.

FitStrips enkle, udskiftelige håndtag lader dine hænder
arbejde frit uden for patientens mund, så du stadig har
fuld bevægelighed

FitStrip er beregnet til approksimal reduktion, approksimal og subgingival pudsning og polering, fjernelse af krone- og brocement og separation af tænder, der uforvarende er bondet sammen. Systemet er farvekodet og praktisk organiseret. Alle enkeltdele fås som refills.

Enkel subgingival teknik:

1. Anbring strippen mellem tænderne. Start med den blå medium finhed og drej den farvede cylinder indtil strippen er fastlåst i en lige position. Anbring sikkerhedszonen i det approksimale område. Bevæg strippen forsigtigt frem og tilbage mellem tænderne med en let apikalt tryk*.

Cylinderen kan nu drejes, så strippen er i en mere buet position, så den kan følge tandens naturlige kurvatur.

2. Fjern overskud eller overskydende cement. Bevæg Fitstrip med en forsigtig buccal-lingual frem-tilbage bevægelse. Fjern FitStrip og test området med tandtråd for at sikre det ønskede resultat. Gentag om nødvendigt.

3. Puds og poler. Placer den fine røde FitStrip i approksimalrummet ved hjælp af ovennævnte metode. Bevæg den med en forsigtig frem-tilbage bevægelse tre til fire gange. Fjern den fine røde strip og gentag processen med den gule super fine strip for at opnå en ideel polering.

*Hvis tænderne er bondet sammen eller kontakten er for tæt til at opnå sikkerhedszonen på 0.05 mm, anvendes den grå savtakkede FitStrip til at opnå adgang.

Se de subgingivale FitStrips anvendt i denne video

Om Garrison Dental Solutions

Garrison Dental Solutions, der blev etableret i 1996, er et privatejet firma specialiseret i design, udvikling og produktion af produktløsninger, som kan øge kvaliteten og effektiviteten af tandlægearbejde. Firmaet er førende inden for sektionsmatricesystemer og produkterne bliver solgt globalt. Du kan finde yderligere information på www.garrisondental.com.