Bruger du din hærdelampe rigtigt?

Du bruger din hærdelampe mange gange dagligt, men gør du det korrekt? Dr. Dan Fischer fra Ultradent giver her sit bud på oplagte fælder og kliniske tips til at optimere din lyspolymerisering.

Det lyder nemt at lyshærde en kompositfyldning – så nemt at man ofte ikke spekulerer videre over det. Men det mener Dr. Dan Fischer fra Ultradent, at vi burde gøre. Der er nemlig flere steder, det kan gå galt. Overfladen på kompositmaterialet kan føles hård, men hvor fuldstændig hærdningen er nedenunder kan man ikke umiddelbart vide. Og det har stor indflydelse på fyldningens holdbarhed over tid. 

To vigtige faktorer

Ifølge Dr. Dan Fischer er to faktorer særligt vigtige, når du skal lyspolymerisere korrekt.

1. Korrekt håndtering af lampen

Inden du påbegynder en behandling, skal du kontrollere at der ikke sidder kompositrester fast på lyslederens endeflade og at lampen fungerer korrekt. En jævnlig kontrol af lyseffekten med et lysmålingsapparat kan være hensigtsmæssig.

  • Placering
    For at udnytte den fulde lysstyrke til polymerisering er placeringen af lyslederens endeflade vigtig.
    • Placér lyslederen så tæt på fyldningsmaterialet/kaviteten som muligt og parallelt med overfladen for at undgå energitab.
    • Stabilisér lyslederen med fingerstøtte, idet rysten under polymeriseringen har alvorlige følger for energimængden. Tab af få sekunders lys pga. ukontrolleret belysning kan have uheldige følger.
    • Hold øje under polymeriseringen – brug orange beskyttelsesbriller eller -skjold, der beskytter øjnene mod lyset i stedet for at kigge væk.
  • Polymeriseringstid
    Hvor længe skal man polymerisere?
    Ifølge Dr. Fischer afhænger det både af lampens effekt og kompositmaterialet. Hvis man fx ønsker en energi på 15 joule, opnås dette med en 1000-mW-lampe på følgende måde:
    15 sek. x 1.000 mW/cm² = 15.000 mJ (millijoule) = 15 Joule.
    Den anvendte energi er et resultat af tid og lampens mW-effekt. For at indkalkulere en sikkerhedsmargin foreslår Dr. Fischer at belyse i 20 sek.
  • Vær opmærksom på varmeudviklingen
    En effektiv hærdelampe, også af LED-typen, producerer en vis varme. Undersøgelser har vist, at primært gingiva er udsat. Belysning på gingiva bør derfor undgås eller gøres så kort som muligt. Dr. Fischer anbefaler at benytte flere korte polymeriseringsintervaller fremfor en lang belysningstid. Selv få sekunder mellem belysningsintervallerne kan forhindre opvarmning.

2. Den rigtige lampe

I forhold til valg af den rigtige lampe tænker man i første omgang på lysstyrken, som lampen afgiver. Med VALO lampen har Ultradent sørget for, at effekten er korrekt. VALO tilbyder tre modi med 1.000, 1.400 eller 3.200 mW/cm² og lever dermed op til materialernes forskellige krav og brugernes ønsker. Det er imidlertid kun muligt at anvende en polymeriseringslampe universelt, hvis den er udstyret med bredbåndslys, som også omfatter lavere bølgelængder og ikke kun campherquinon-området – flere kompositmaterialer kræver nemlig dette. VALO-hovedet er udstyret med fire LED-dioder i tre bølgelængder og dækker et bredt område fra 395-480 nm.

Det udsendte lys skal være samlet og homogent. Samlet for at undgå effekttab, når der polymeriseres med en afstand på få mm, og homogent fordi hele kompositoverfladen skal have den samme lyskvalitet. Dette kan VALO klare med sin speciallinse.
VALO lampen er fremstillet af massivt aluminium, som er eloxeret og modstår ridser. Metallet virker også som en varmeafleder, så en kølende ventilator er overflødig.

Seneste skud på produktstammen er den ledningsfrie VALO Grand lampe, der har en 50% større linse (12 mm i diameter) og ekstra tænd/sluk knap på undersiden af håndstykket. VALO Grand har et hærdespektrum på 395-480 nm, og 3 programmer: Standard, High Power og Xtra Power.

Hærdning af ”Bulk-Fill” kompositmaterialer

Dr. Dan Fischer påpeger slutteligt, at den rette teknik og en ydelsesstærk lyspolymerisering især er vigtig ved brug af ”Bulk-Fill” materialer. Hvis et tykt lag skal hærdes på én gang er det essentielt at benytte maksimal og sikker lysenergi.

Se vores udvalg af VALO-lamper her