Vi er her stadig!

Kære kunde. COVID-19 har vendt verden på hovedet. Med nedlukningen af alle ikke-kritiske funktioner er dagligdagen på tandklinikkerne i høj grad ændret. Hos Nordenta følger vi naturligvis COVID-19 situationen nøje, så vi til stadighed er opdaterede på de nyeste retningslinjer og anbefalinger.

Vi kommer den kommende tid til at arbejde på en mere fleksibel måde, og nogle medarbejdere kommer til at løse opgaverne hjemmefra – men vi er fast besluttede på at give jer den samme gode Nordenta service, som I kender.

Det betyder at:

  • Vi sidder klar ved telefonerne fra 8–16.30 (8-15 om fredagen) for at svare på jeres spørgsmål og tage imod ordrer
  • Webshoppen er åben som altid
  • Lageret arbejder på højtryk – og sender fortsat pakker afsted
  • Serviceteknikerne er klar til at hjælpe dig, hvis du oplever problemer med dit udstyr
  • Nordenta LAB laver fortsat førsteklasses protetik – til de normale leveringstider. 
    OBS! Nordenta LAB holder lukket de 3 dage op til påske d. 6. – 8. april, og fredag efter Kr. Himmelfart d. 22. maj. Der kan i den forbindelse være ændrede leveringstider, i såfald bliver klinikken kontaktet.

Vi er her, hvis I mangler noget, så tøv ikke med at tage fat i os

– enten på telefon 87 68 16 11 eller på mail nordenta@nordenta.dk


Få mere info her

Corona-situationen udvikler sig i hastig fart, og ligeledes gør retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. Af den årsag henviser vi til, at du holder dig opdateret om retningslinjerne på følgende sider:


Status på værnemidler

Der er fortsat stor efterspørgsel på værnemidler til de behandlinger, der trods alt gennemføres på tandklinikkerne. Vi arbejder hårdt på at sikre forsyninger af både mundbind, håndsprit og visirer.

Vi må dog erkende, at vores sygehusvæsen har 1. prioritet, hvilket alle har fuld forståelse for, men vi lægger i dialogen med vore leverandører stor vægt på, at forsyningen til tandklinikkerne også skal sikres. Det vil fremgå af vores webshop, når vi ved OM og HVORNÅR vi kan levere disse værnemidler.
 


Kursus i marts aflystAlle kurser i foråret er aflyst

For at sikre, at vi passer på hinanden, er alle Nordenta kurser aflyst resten af foråret. Det gælder både kurser i Jylland og på Sjælland. Vi kontakter naturligvis alle deltagere direkte.

 

 

 

 


Husk at desinficere dine aftryk inden de sendes til Nordenta LAB

I henhold til NIR skal aftryk desinficeres, inden de sendes til laboratoriet. Disse retningslinjer bør naturligvis altid efterleves, men i disse tider er det særligt vigtigt for at minimere smitterisikoen.

Fremgangsmåde: 

  • Skyl aftrykket under rindende vand i 30 sek.
  • Nedsænk aftrykket i desinfektionsopløsningen, og desinficer i henhold til producentens anbefalinger. Bruger du fx Zeta 7 Solution fra Zhermack er desinfektionstiden 10 minutter. 
  • Skyl grundigt under rindende vand.

Zeta 7 Solution fra Zhermack kan købes her.

Køb her