Fra postordrefirma til international virksomhed

Der er sket meget siden Nordenta i 1963 blev grundlagt som et postordrefirma af tandlæge Jespersen. Nordenta har haft travlt med at vokse fra et enmandsdrevne postordrefirma til i dag at være en del af en stor international børsnoter et virksomhed, og vi er mere end stolte af, at Nordenta i dag er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker.

Dansk Nordenta A/S

Dansk Nordenta A/S blev stiftet i september 1963 af tandlæge Jens Tage Jespersen.

J.T. Jespersen arbejdede som tandlæge i Sverige og var irriteret over at blive forstyrret af repræsentanter i sit arbejde. Derfor besluttede han sig for at flytte tilbage til Danmark og starte et nyt firma op. Et firma hvor klinikpersonalet modtog et katalog med beskrivelser af varerne og herefter bestilte varer enten pr. post eller over telefonen.

Indtil 1972 drev Jespersen sideløbende klinik, men herefter helligede han sig helt driften af Dansk Nordenta A/S.

Tiderne skifter - fra 1979 til 1999

I 1979 blev Ernst Hoffmann ansat som underdirektør. Han købte i 1980 Dansk Nordenta af Jespersen, som flyttede til Frankrig, og drev firmaet videre som direktør.

Siden 1985 har vi deltaget i Scandefa.

I 1989 solgte han Dansk Nordenta til Bonnier Dental Group i Sverige.

I 1991 udnævntes Bjarne Rasmussen som administrerende direktør og var på posten indtil 1993, hvor Dansk Nordenta blev en del af DAB i Sverige.

I 1994 tiltrådte Lars Ellegaard som administrerende direktør og medlem af bestyrelsen.

I 1996 gik Nordenta fra at være en ren postordrevirksomhed til at ansætte den første eksterne sælger.

I 1998 blev Dansk Nordenta, sammen med en del andre søsterselskaber, købt af den svenske koncern Lifco. 

Det var også i 1990'erne at vi startede vores kursusvirksomhed op. Den har udviklet sig meget siden da, og er i dag en stor og integreret del af Nordenta.

Nye tendenser - Nordenta fik vokseværk

I 2007 overtog Claus Holmgaard posten som direktør i Dansk Nordenta. Herefter gik det endnu engang stærkt. Dansk Nordenta havde indtil da kun beskæftiget sig med salg af forbrugsvarer, men købte samme år den danske afdeling af det finske Oriola, som solgte udstyr og service til de danske tandklinikker. Nordenta kunne herefter kalde sig totalleverandør til tandklinikkerne, da vores ydelser omfattede både forbrugsvarer, kursus, udstyr, service og software.

I 2008 overtog Dansk Nordenta D34, Dental Aktieselskabet af 1934, som forhandlede udstyr og service til de danske tandklinikker.

Med ønsket om at blive endnu større på udstyr og service købte Dansk Nordenta ligeledes i 2008 XO CARE A/S’s salgs- og serviceorganisation med eneretten frem til oktober 2014 at sælge XO units. XO Care Danmark A/S skiftede navn til Nordenta A/S, og med 50 medarbejdere blev Nordenta landets største virksomhed inden for salg og service af dentaludstyr.

I 2011 opkøbte Lifco-koncernen endnu en række virksomheder i Europa, primært Tyskland. Det var dentalvirksomheder med fokus på forbrugsvarer og dentallaboratorievirksomhed. Med dette opkøb blev Lifco Dental en af de tre største af sin art i Europa.

I 2013 åbnede vi vores eget dentallaboratorium, Nordenta LAB.  

2014 var året hvor Lifco blev børsnoteret, ligesom vi samme år blev eneforhandler af både Bisco og PLUM.

I 2015 blev vi danmarks nye forhandler af Ultradent.